Opstaldning

Nyd rammerne på Vedhaugegård

Vi har 24 gode hestebokse, alle med vinduer som kan åbnes. De er fordelt i 3 lyse og venlige stalde.

Vi råder over 11 tønder land jord med vinter og sommerfolde, hvor hestene lukkes ud dagligt fordelt i mindre hold efter "venskaber" og køn.

Vinterfoldene er drænede og belagt med stenmel og grus. Hestene fordeles i mindre hold om vinteren med 2-4 heste pr. hold. Dette medvirker til ro på foldene og forebygger foldskader.

På vinterfoldene fodres hestene med stråfoder.

I maj og juni mdr. indgræsses hestene.

I juli, august og september kan hestene gå på døgnfold på vore store, velplejede og velhegnede græsfolde.

Unge heste kan komme på døgnfold allerede fra midt i maj mdr.

Der kan aftales særlige fold-hensyn for konkurrenceheste.

Vi fodrer 3 gange dagligt med Vrinsk, som er pelleteret foder og lucerne med olie. Derudover får hestene wraphø x 2 dgl. Vi laver vores eget wrap af meget høj kvalitet.

Vi fodrer jævnt fordelt på døgnet, så der aldrig er langt imellem fodringstidspunkterne. Sidste fodring er sent om aftenen. Der gives indimellem stråfoder såvel på foldene som i boks.

Du kan supplere med eget foder efter ønske.

Hestene står på træpiller og træsmuld. Det giver et super godt staldmiljø. Desuden lettes det tunge udmugningsarbejde betragteligt!

Hestene passes med udgangspunkt i deres naturlige adfærd og går mest muligt på fold. Vi har rødder i landbruget og mere end 30 års erfaring i hestehold!

"Stor stald"

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Ida Katrine | Svar 25.03.2017 15.08

Muger i eller skal man selv stå for dette?

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

06.02 | 15:04

Tak for hurtigt svar, Charlotte
Han er en utrolig sød og velopdragen araberhingt.
Jeg vender lige tilbage indenfor de næste 3 uger.
/Pernille

...
05.02 | 21:05

Hej Pernille,
Ja, hvis din hingst er lydig og kan trækkes med imellem stald og folde og om nødvendigt med hingstekæde. Du kan kontakte mig på 288 76 388. Vh CT

...
05.02 | 13:30

Hej Charlotte.
Tager I hingste i pension?
Vh.
Pernille

...
25.03 | 15:08

Muger i eller skal man selv stå for dette?

...
Du kan lide denne side